Vandværkets historie
1. protokol fra 21. marts 1934 til april 1955 Klitmøller Vandværk
Kassebog fra 1934 – 1. januar 1963
- protokol fra 2. september 1968 – 1. april 2016 Vester Vandetværk
- 2 protokol 15.2.1956 – 20.3 1986
Begge vandværker blev oprettet som I/S
Foto af protokoller
Indsættes : Vandværk – Fanen – Historien om Vandværk
Vandpasser i 47 år!
Sammen med Søren Konradsen er Svend Åge Vangsgaard, som kender alt til vandet i Klitmøller. Svend Vangsgaard er stadig aktiv – han slår græs på vandværket.
Den 81 årige Svend Åge Vangsgaard, Klitmøller er om nogen den person, der kan fortælle om historien om Vandværket i Klitmøller. Han født og opvokset i Klitmøller. Født på Johnsvej i det første hus, som ligger på hjørnet. Dengang var var der kun 3 ejendomme i det området, som kaldes ”Sibirien”.
– Vi var alle ”udskud” og vore forældre meget fattige på rigdom – men rige på manne børn. I min opvækst var vi 31 børn og med Jens Jensen 4 – så var vi ved at været tre fodboldhold. Der var altid nogen af leje med.
– Nøjsomheden betød at føden kom fra fiskeriet fra kysten og jagt – en ”ån’ ” var ikke at kimse af!
– Vi fik vand fra en brønd. Her hejste vi zinkspand ned, og så kunne vi hente det klare og kolde vand op af brønden. Vandet brugte vi til at vaske op i, vaske op, men også til at vand køkkenhaven, hvor vi havde kartofler og grønsager af egen avl. Spanden stop så på bryggersbordet og ved siden af hængte ”æ’potmål”, så kunne man jo også lige ta’ sig en tår, når man var tørstig. I vintertiden var det en kold hyre, at hente vandet op – så måske derfra stammer sloganet Cold Hawaii!
Når vi rigtig skulle ”bade” og rengøres, så blev zinkbaljen på og 60 liter vand opvarmet på brændekomfuret hældt op – så det kunne vi godt bruge til flere ”omgange”. Vask af tøj foregik også i zinkbaljen, så der var nok at se til for mødrene – også dengang. Zinkbaljen blev også brugt til at vaske muslinger i.
Der var 3 mand beskæftiget med at åbne muslinger for folk i byen.
Under krigen var der af og til luftalarm. Her måtte vi så ”flygte” til den ”bette sån’grav) og den ”sture sån’grav – der havde Jens Jensen bygget et beskyttelsesrum af græstørv, som også blev brugt til at fyre med.
Svend Åge Vangsgaard blev gift med Ruth. I 1963 købte de så huset på Vangsåvej, hvor Svend fortsat bor. Begge var i en årrække fast inventar i serveringsrollen på Klitmøller Kro og Badehotel – sammen med Dagny og Peter ”Fidus” Wadmann.
Vandværket
Klitmøllers første vandværk blev etableret ved den stiftende generalforsamling 21. marts 1934.
Formål: Levere vand til forbrugerne på bedste og billigste måde.
Den gamle bygning kan fortsat se på Vestermøllevej. Det var en hydrofor og en stempelpumpe, som klarede forsyningen. 67 navngivne mølboer blev i 1955 noteret, som solidarisk ansvarlige for vandværkets gæld, som følge af udvidelsen – ”det røde flade hus” med ridseltårne ved åen!
-Det var jo sådan dengang, at der var to ”KONGER” i byen. Formanden og kassereren i vandværket. De bestemte alt! Svend Madsen var hård i filten, og hans ord var – lov.
Klitmøller by var jo bare en række huse ned til æ’haw – og så klitter og marhalm.
Valgt
-Det var Karl Grønkjær, som fin mig ind i bestyrelsen. Efter generalforsamlingen på ”Købmandsgaarden” det år, kom han dagen efter og fortalte, at jeg nu var kommet i vandværkets bestyrelsen – han havde overladt pladsen til mig.
-Hvis det var ” ø’veæjler” så blev generalforsamlingen indkaldt om formiddagen til møde på ”Købmandsgaarden” kl. Syv. Her var der også andespil med levende ænder om vinteren, det stod Kræn Konge og jeg for.
Bestyrelsesmøder
Når der var nøj, der skulle snakkes om, så var det hos kasserer Svend Madsen og hustruen Thyra.
-Han var en bestemt herre, og ingen var i tvivl om at han ”sad på kassen”. For det var formand og kasserer, der bestemte det hele – vi andre var med.
– Nu har vi gjovt’ det sån og sån og det bly’wer sån’. Mødet startede ved Syv tiden og kl. halvni var der kaffe med ost, rulle og hjemmelavet æblekage – og færdig slut. Derefter cyklede vi hjem.
Der var tre store forbrugere dengang, som jeg huset det. Kroen – bageren og Æ’ kasshus, og de betalte efter bestyrelsens pålæg.
På vej mod nyt vandværk
Der blev nu kigget på nyt boringer i området. Og ny vandledninger blev nedlagt i Ørhagevej og Vangsåvej, så man nu kunne hente vand i den eneste hane, som var i bryggerset. Æ’ gru’kedel” i støbejern var ved at vinde indpas. Men mange gange smagte vandet af saltvand, så derfor blev der, lavet en ny boring ved Bageren.
I 1969 var sommerhuse så småt begyndt at se lyset. Ejendomshandler Torp fra Hurup var en af de første til at sælge grunde og opføre. Samtidig kom Tindur udstykningen ved arealet bag Kroen – og Klitmøller var nu i vækst.
I 1970 blev besluttede bestyrelsen af flytte vandværket uden for byen. Ud på Nystrupvej med skov og hede. Her ligger vandværket i dag. Den første boring var på Luisborgsti – 9 ha, men det var rent saltvand. Rør blev lagt ud, og det nye vandværk med 4 boringer. – Jo tættere vi kom skoven – jo mere vand, fortæller Svend Åge Vangsgaard. Opførelsen af den vandværksbygning blev udført af en bygmester fra Vestervig.
Entreprenør Svend Black gravede rør ned, og da vi brugte plasticrør, skulle vi selv sætte gummiring/muffe i sammenslutningerne, og det gav voldsomt med vand, når vi trykprøvede, rør og sammeføjninger, husker Svend Åge Vangsgaard.
Bygningen er blevet opført i to omgange. Bygget med åbne filtre. Først med 10 filtre og efterfølgende 10 filtre. Det skulle klare presset på ”mere vand til forbrugerne”. Klitmøller var i vækst, det var blevet et hit, at have sommerhus på kysten. De store områder ved Johnsvej og bag kroen var udstykket – og siden hen områderne mod Vangvej, Luisborgsti og Lyngstien.
Vandpasseren
Med tiden blev de gamle vandrør og ledninger, jo mørke, så de var dengang et kraftigt vandspild med utætte rør. Men det betød ikke noget. – Det var også i de tider, hvor alle kæmpede om at have den meste grønne græsplæne, så man vandede om natten og om dagen. Vand kostede jo ikke noget særligt.
-Der har været mange oplevelser ved at være vandpasser. Det var en daglig dont. Her skulle der kigges til at pumperne fungerede. Tjekke nat- og dagsforbrug. At boringerne var i orden. Skylle en gang i ugen, især om sommeren. Jeg blev spurgt flere gange, om jeg havde en seng på vandværket.
Klitmøller Vandværk har haft et alvorligt uheld. Det skete da et lyn slog ned i vandværket for mange år siden. – Når et uheld er ude, så er vi fra Vandværket også ude – eller inde, for vi rykker ud dag og nat – helt fra starten i 1934 har vi nemlig lovet forbrugerne, at der er vand i hanerne, lyder det fra den mangeårige Vandpasser.
-At være vandpasser er en livsstil og bliver en hobby. Sådan har det være i mine mange år. Det samme for Søren Konradsen, som formand – men også som bygmester, men vi var ikke som i gamle dage ”konger” – men nærmere betegnelsen: Vandmænd.
Fagre nye verden
Efter et langt forløb sluttede Svend Åge Vangsgaard i 2016 med jobbet som vandpasser. Nye tider var på vej. Der blev nu ansat en driftsansvarlig. Og et helt nyt vandværk med lukkede filtre blev året efter taget i brug. Fuldautomatiseret og med adgang til at kunne følge driften via computer og Ipad. Det nye anlæg blev taget i brug Påskelørdag – i næste vintervejr – men 300 forbrugere var mødt frem til den helt store åbning og reception.
Bestyrelsen havde valgt de to æresmedlemmer til at ”klippe”. Det blev så Svend Åge Vangsgaard, der alene måtte forstå denne ærefulde handling, da Søren Konradsen desværre var forhindret på dagen.